Eg var meg så ven og fager ei møy Med stimoder vond, mi moder ho døy Ho skapte meg om til eit svær og ei nål Og sende meg av ti kongens gård Og vreida mi stimoder kjende mest Når alle dei gillaste lika meg best … Ho gav meg ein ham som ulve grå Ho svor meg til einsam i skogjen gå Og aldri blir eg heil og god Før eg fær drukkje min broders blod …
엄마가 죽기 전까지 우리는 행복했어 그러나 계모가 들어오고 모든게 달라졌지 그 여자는 날 말로 바꾸고 왕궁으로 내쫒았어 가서 열심히 빌빌 기라면서 날 보며 한참 비웃었지 … 그 여자는 나를 늑대로 만들고 숲 속으로 내쫒았어 그리곤 평생 저주를 풀지 못할거라 했지 풀려면 내 동생을 찢어죽여야 하니까 …